Himmelsk honning og grøn kirke

Nord for sognehuset finder du to grå kasser, der summer af liv og aktivitet. Det er kirkegårdens nye beboere. To familier af venlige bier er flyttet ind

Bierne hjælper med at bestøve planter i omegnen af kirken. Dertil kommer, at de producerer den fineste honning.

Men hvorfor så bistader på netop kirkegården?    

I menighedsrådet drøfter vi under tiden, hvordan vi som kirke kan bidrage til at fremme den grønne dagsorden og hvordan kirken selv kan blive mere grøn. Her kommer bierne så ind kombineret med forsøg med en mere insektvenlig beplantning rundt om på kirkegården. Et lille skridt. Men lidt har som bekendt også ret.

Kirken skal i ord og handling formidle den kristne fortælling. Ifølge den skabte Gud himlen og jorden. Som kronen på værket skabte Gud mennesket med ret til at leve af jordens frembringelser. Desværre er det i århundreder blevet forstået sådan, at mennesket har ret til at udnytte klodens ressourcer efter forgodtbefindende. Vi bruger i dag langt flere ressourcer end dem naturen er i stand til løbende at frembringe og vi skader ovenikøbet naturen så dens muligheder for at reproducere sig selv svækkes. Vi saver grundigt i den gren, vi selv sidder på. Det er ikke den kristne fortællings skyld, for vi bestemmer selv, hvordan vi vil forstå og udmønte den i etik og praksis. Man kan jo fx også forstå den kristne fortælling sådan, at mennesket fik retten til at leve af jorden, men samtidigt pligten til at leve sammen med jorden og naturen som dens beskytter og kloge forvalter.

Kirken må meget gerne spille en rolle i at få os på bedre tanker. Ikke bare i forhold til, hvordan vi omgås vores medmennesker, men tillige hvordan vi omgås andre medskabninger og forvalter det liv og den jord, vi låner for en tid. Så måske kan du komme på den slags tanker, når du går forbi og hilser på vores nye venner på kirkegården. Så kan du jo også lige læse skiltet der bl.a. fortæller, hvordan du kan få fingre i den himmelske honning.

 

Ib Sørensen, menighedsrådet

Kirkeblad