LYSET DOG SEJRER

SKULPTUREN

THEIS Illumination kom ind i billedet kort tid inden skulpturen blev opstillet, og fik til opgave at ud-udarbejde en lyssætning og gøre fundamentet for skulpturen helt færdigt med lysarmaturer og belægning med chaussésten. Lyssætning skal opleves, man kan ikke nøjes med at fortælle om det. Derfor var det en naturlig ting for THEIS at arrangere en lysaften og præsentere forskellige muligheder, herunder ideer fra kunst-neren, der har designet skulpturen, samt menighedsrådsformanden. Der blev indkaldt til udendørsmøde ved skulpturen ved skumringstid, hvor alle relevante parter blev indbudt. Der blev flyttet rundt med prøvelamper og mange bød ind med gode ideer og korrektioner. Der tegnede sig hurtigt et billede af en løsning, der kunne skabes bred enighed om. Da det blev mørkere og lyssætningen mere tydelig, gav det os samtidig en mere klar fornemmelse af, at vi havde ramt noget rigtigt. Der lød i alle tilfælde et pænt klart kor af ja´er, da der til sidst blev spurgt, om vi skulle stadfæste løsningen, vi havde stået og betragtet og diskuteret nogen tid. Positionerne for de 6 lysarmaturer der skulle udgøre lyssætningen blev markeret, og hermed sluttede en konstruktiv og samtidig hyggelig og vejrmæssig smuk aften. Man fik her igen bekræftet, at en forsamling af engagerede personer er klog. Bedøm selv når du ser skulpturen belyst. Herefter blev der udarbejdet en projektplan med opstart dagen efter Allehelgensaften. Leverandørerne mødtes og arbejdet kunne tage sin begyndelse. Der blev gravet fri til udvidelse af fundamentet, så alle lysarmaturerne bliver placeret i belægningen med chaussésten. Hermed undgår man også at køre hen over lysarmaturerne når man slår græs. Der blev boret huller til to af lysarmaturerne, som skal placeres i det bestående fundament. De ydre lysarmaturkasser blev placeret og elkabler trukket imellem dem. Udvidelse af fundamentet og indstøbningen af de ydre lyarmaturkasser blev fortaget. Under alle lysarmaturkasserne er der etableret dræn ned i 90 centimeters dybde i form af perlesten for, at undgå vandskader på lysarmaturerne. Denne dybde, da der er et meget tykt lerlag i det område, som regnvandet er meget langt tid om at sive ned igennem. I skrivende stund er brostensbelægningen lige påbegyndt. Næste punkt er den afsluttende montering og tilslutning af lysarmaturerne nede i belægningen med chaussésten. Skulpturen bliver indviet torsdag den 3. december dette år. HVORFOR NU EN SKULPTUR VED KIRKEN OG SOGNEHUSET ? Området, hvor skulpturen er placeret, er en del af Brylles infrastruktur. Stien forbi sognehuset giver skolebørnene fra den sydlige bydel en god og sikker vej til skole; men også generelt den gående samfærdsel mellem nordlige og sydlige bydel. Stien er også brugt af en del andre til en gåtur eller fodslav. Kirkegården bliver hermed ikke en fremmed og lidt uhyggelig størrelse, når man måske dagligt passerer forbi. Lyssætningen af skulpturen er foretaget efter hvordan man passere den og hvorfra den bliver set, samt at den er en integreret del af kirkegården. Det er en meget intim belysning helt inde omkring skulpturen. Lyset varierer på og imellem granitsøjlerne - det er skyggen, der gør lyset smukt. Kuglen er som jordkloden halvt oplyst. Lyssætningen er lavet med lysarmaturerne så skjult som muligt. Det er primært lyset fra lysarmaturerne man ønsker at se. Lysarmaturerne skal vække så lidt opsigt som muligt.Derfor er de alle nedfældet i belægningen med chausséstenene, så de samtidig også står sig bedst imod vejrliget og vandalisme. KIRKE OG KUNST Brylle kirke har skabt sig en flot skulptur med en fantastisk bagvedliggende historie. Grundet frivillige lokale kræfter og en meget engageret kunstner, tidligere bosat i Brylle, står den om få dage færdig og kan nydes af alle byens borgere og besøgende. Dels når de passerer på stien forbi sognehuset eller på afstand, som når man for eksempel færdes på hovedvejen gennem byen. Så endnu en grund til at gå sig en tur den vej forbi. De færreste kirker, og slet ikke landsbykirker har en så smuk skulptur stående ude i det fri. Så gå dig en tur rundt om skulpturen og sæt dig på bænken og nyd den. Når den om aftenen er lyssat vil det være lidt som at meditere, i stil med at se ind i et smukt bål. Så hvad gåturen forbi er god motion for din krop, er kunsten / skulpturen godt for dit sind.

Tillykke Brylle med kunsten !

THEIS / Lars Hedeman